Nyheder


Marts 2026

Velkommen til verden, Epsilon JK

Født i nattens stille timer d. 1/3 – på årets første forårsdag.
Navngivet efter en stjerne.

Det var en hård foling for Nunu, og vi måtte have dyrlægens hjælp efterfølgende – men heldigvis har både hoppe og føl det godt igen.

Fra stolte rødder spirer fremtidens stjerner.


Februar 2026

🐴 Glædelige forventninger på Stutteri Just – 5 hopper venter føl i 2026

Vi går et spændende år i møde her på Stutteri Just.

I løbet af 2026 ser vi frem til hele fem kommende folinger, og vi glæder os til at byde nye føl velkommen på stutteriet.

Folingssæsonen er altid en særlig tid, fyldt med forventning, travlhed og store øjeblikke – og vi følger naturligvis hver eneste hoppe tæt for at sikre de bedste rammer for både hoppe og føl.

Vi vil løbende dele opdateringer og små glimt fra stalden, når de første føl melder deres ankomst.

Tak fordi I følger med hos Stutteri Just – vi glæder os til at dele denne spændende tid med jer.


Januar 2026 

🐴 Courageux Coeur aka Modig er kommet hjem til Just JK

Vi er meget stolte over at kunne videreføre Jens Kvists arv i Just JK.

Modig er et afkom efter Quaprice – avlet af Jens og i dag ejet af Carola. Det er samtidig Carola, der har avlet Modig. Det gør historien helt særlig, fordi generationerne, samarbejdet og tilliden mellem os fortsætter med at binde alt sammen.

Det betyder meget for os at kunne bygge videre på et fundament, hvor passion for avl, stærke relationer og kompromisløs kvalitet går hånd i hånd.

Vi glæder os til at følge Modigs udvikling og til at lade arven leve videre i næste generation – med stolthed og stor taknemmelighed.

🌟 Fra stolte rødder spirer fremtidens stjerner.🌟


December 2025

🏡 Et nyt kapitel – på velkendt jord

Det betyder mere, end ord næsten kan rumme:
Jeg har købt gården.

Det var Lorents' gård – og han bliver selvfølgelig boende. Det betyder, at trygheden, fællesskabet og det daglige samarbejde fortsætter. Rammerne er de samme, men fundamentet er nu mit ansvar.

Denne gård er ikke bare jord og bygninger. Den rummer historien om en rejse, der begyndte, da jeg mødte Jens. Hans passion for avl, hans blik for kvalitet og hans mod til at tænke langsigtet satte retningen for mig. Da han gik bort, lovede jeg mig selv at føre hans arbejde videre – ikke kun i avlen, men i ånden bag.

At stå her nu, med muligheden for at videreføre det hele på denne gård, føles som en stille cirkel, der sluttes – og en ny, der begynder.

Her har føl taget deres første skridt.
Her er relationer blevet stærkere.
Her har drømme fået plads til at vokse.

Nu er det mit ansvar at lade dem vokse videre.

Jeg føler dyb taknemmelighed – taknemmelig for de mennesker, der står bag mig i tykt og tyndt. Fremtiden bygges ikke alene. Den bygges på rødder, relationer og modet til at fortsætte.

Fra stolte rødder spirer fremtidens stjerner.


🐴 Hopper i fol – Juli 2025
Vi ser frem til et spændende følår!
Alle vores hopper er ifol ved hingste fra det anerkendte Klosterhof Medingen – med afstamninger i topklasse 💫

🔹 NunuEmperor x Numero Uno/Carolus I
🔹 Fine and MagicQuantensprung x For Romance/Danone I
🔹 DesiréeGlobal Hope x Danone I/Fidertanz
🔹 Fantasy Lady 2Emperor x Favorit Ask/Numero Uno
🔹 ArabesqueSt. Emilion x Abanos/Inselfürst

✨ Stærke kombinationer af præstationsblod og ridelighed. Vi glæder os!

🙏 Tak til Ribe Hestedyrlæger og Klosterhof Medingen for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde 💙


12 Juli 2025 Ganesha gjorde en flot entré!

Ved fremvisningen hos Klosterhof Medingen viste Ganesha sig fra sin allerbedste side – med tre gode, rummelige gangarter og et imponerende roligt og samarbejdsvilligt temperament.

Ganesha er nu officielt registreret i Hannoveraner Verband, hvilket er endnu et skridt på vejen mod en spændende fremtid.

Med en afstamning i særklasse – Global Hope / Abanons / Inselfürst / Gribaldi – tegner det hele særdeles lovende.

Du kan læse mere om Ganesha under heste – Just JK, hvor du også finder en video af ham i aktion.

Juli 2025

Familien samles – og flokken vokser ❤️🐴
To skønne hopper, Caramba og Caprice, er nu blevet en del af Stutteri Just JK, og vi kunne ikke være mere glade.
Carola, som i mange år arbejdede sammen med Jens Kvist og Cindy, er den stolte ejer af hopperne.

Caramba er efter Crown Z, med rødder tilbage til Jalisco B og Fair Play III – en stamtavle fyldt med præstation og styrke.
Caprice er efter Conthago, som bidrager med moderne, atletisk blod og fremragende ridelighed.

Begge hopper har en helt fantastisk afstamning – ægte tilføjelser til stutteriets sjæl og fremtid.

Det føles helt rigtigt – som om brikkerne falder på plads.
Vi tror på, at Jens følger med et sted fra, og vi håber, han smiler over at se, hvordan mennesker og heste, han holdt af, stadig samles om det, han elskede.

Velkommen Caramba og Caprice – og tak, Carola, fordi du er en del af det her hjerteprojekt 💛

Der må helt sikkert være nogen derude, som er på udkig efter top springafkom –
Der er føl efter både Caramba og Caprice til salg.
Vi har også et meget interessant hingsteføl med dressurafstamning til salg efter Global Hope – Abanos – Inselfürst – Gribaldi.

Du kan finde mere information på vores hjemmeside under Heste til salg.

Caramba og Nikon´s Colossos
Caramba og Nikon´s Colossos

Maj 2025

Cirklen er sluttet .... Good Vibration er kommet hjem. 

Vores nye avlshoppe, Good Vibration, er avlet af Jens Kvist. Hun er efter Gold Fever – Forrester – Ramiro. En exceptionel moderlinje med dokumenteret præstation. Hendes mor, Free Energy, har produceret adskillige succesfulde afkom og har været blandt de 5 bedste i hoppeprøvebedømmelser for springheste i Hannoveraner Forbundet.

Vi planlægger at sætte hende i fol med verdens Hingsten Verdi.

Så hvis du er interesseret i et føl med en stjernespekket stamtavle, så tøv ikke med at kontakte os.


April 2025

🇩🇰 Velkommen til verden,
🐴 Ganesha Just JK 🍀

Født den 4. april 2025 kl. 00.30

Vi er stolte af at præsentere vores nyfødte hingsteføl efter Global Hope fra Klosterhof Medingen –

⭐ Hannoveraner Champion og Bundeschampion 2023! ⭐

Hans mor har en helt særlig afstamning:

Abanos – Inselfürst – Gribaldi, avlet af Jens Kvist – en arv, vi med stolthed fører videre her hos Stutteri Just JK.

Det er værd at bemærke at denne kombination gør, at det kommende føl, er i familie med Genau So. Samme far og ens morlinie i 3 led.  

Han har fået navnet Ganesha Just JK, opkaldt efter den hinduistiske gud for succes, visdom og nye begyndelser.

Vi håber, han bringer alt dette med sig!

Vi glæder os til at præsentere ham for

Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark og det tyske Hannoveraner Verband.


Nikan´s Colossos født  maj 2024
Nikan´s Colossos født maj 2024

Maj 2025

De vender hjem en efter en. 

Kiki Balou er avlet af Jens Kvist 

En Fantastisk Hoppe med Stærk Afstamning

Kiki-Balou efter Kazan Z - Carnute _ Jalisco B er kommet hjem til vores dygtige rytter, Cindy, som har arbejdet hos Jens Kvist i mange år. Cindy vil videreuddanne Kiki-Balou og se, hvor langt hun kan nå. Med hendes imponerende afstamning og sportslige evner, er der ingen tvivl om, at hun har potentiale til at nå højt.

Kiki-Balou stammer fra en imponerende samling, fyldt med legendariske springheste, hvilket giver hende en exceptionel springkapacitet og et stort konkurrencemæssigt potentiale.

Nunu - Mare of the year 2015
Nunu - Mare of the year 2015

April 2025

Vores hoppe Nunu efter Numero Uno/Carolus I/TinRodxx er i fol med Emperor efter Eldorado van de Zeshoek/Diarado/Calido. Mon ikke der kommer en lille god springloppe ud af denne kombination.

Just Believe It JK
Just Believe It JK

November 2024

Just Believe It JK efter BH Baron/For Romance I/Danone I/Michelangelo kåret som årets føl i Hannoveraner Verband DK i Egtved 2024, præmieret med guldmedalje. Solgt til Klosterhof Medingen. Vi ser frem til at følge ham i fremtiden🤩

Quaprice og føl fra maj 2024
Quaprice og føl fra maj 2024
Courageux Coeur født maj 2024
Courageux Coeur født maj 2024

April 2025

Vores hoppe Fine and Magic efter For Romance/Danone I/Michelangelo er i fol med Quantensprung efter Quando Quando/Donnerhall/Lauries Crusaidor xx. Nøj vi glæder os til denne kombination.


April 2025

Desirée efter
Danone1/Fidertanz/Flemmingh/Rubinstein. Udtaget til Herwart van der Decken-Shau i 2023, Bestået rideprøve som 4 års i 2024 og præmieret som Årets hoppe i Hannoveraner Verband Danmark på Sjælland. Vet + præmieret i Hannoveraner Verband. Planlagt ifoling 2025.

April 2025

Desirée er insemineret med Global Hope (Grand Galaxy Win/ Fidertanz/ Sandro Hit) fra Klosterhof Medingen.

Denne kombination giver Fidertanz på både mor og farsiden, det kan ikke andet end blive godt

Genau So
Genau So

November 2024

Skæbnen havde en plan. Under vores besøg til Klosterhof Medingen til deres årlige  event i 2024, opdagede vi et føl, der var til auktion. Vi fandt ud af, at føllet var efter hoppen Famosica, som er avlet af Jens Kvist og solgt som føl til Klosterhof Medingen. Som en del af vores mission om at videreføre Jens' formidable avlsarbejde, vidste vi med det samme, at vi måtte have dette føl med hjem – og det fik vi! Genau So ankom til Stutteri Just JK november 2024.